
Løbende salg af lejligheder
Det bliver nu muligt at købe boligerne ved Rødovre Port. Lejlighederne, med 2-4 værelser i det bagerste tårn, bliver løbende sat til salg.
Boligerne er kendetegnet ved store vinduespartier, der sikrer et optimalt lysindfald samt en åben og indbydende atmosfære. Køkkenerne er lyse og rummelige, leveret af HTH, og udstyret med hårde hvidevarer fra Siemens i hele lejligheden. Badeværelserne er praktisk indrettede og har egen vaskesøjle, hvilket gør hverdagen lettere.
Alle beboere har adgang til en fælles tagterrasse, hvor der er rig mulighed for afslapning og hyggeligt samvær. Flere lejligheder har desuden egen altan, hvor du i fred og ro kan nyde omgivelserne i dit private uderum. Samtlige boliger råder også over eget depotrum, som enten findes i selve lejligheden eller i bygningens kælder.